|
Nyhedsarkivet - Seniorafdelingen
15.03.2011: Opstartsfest d. 2/4 - 2011
Både 1. og 2. holdet spiller samme dag. 2. holdet ude mod Oure og 1. holdet hjemme mod Marstal/Rise.
Efterfølgende mødes vi i KIF centret til en lille øl og en bid brød hvorefter slaget går sin gang som vi kender det.
Tilmelding foregår i klubhuset hvor der også kan betales for arrangementet. Prisen tilgår.
Har du ikke mulighed for at tilmelde dig i klubben så kontakt Jan Møller på JanMoller81@gmail.com.

29.01.2011: Pre-sæson i KIF - 2011
Træningstider:
Tirsdag d. 1/2, 8/2 og 15/2 er der træning i den store hal i Ollerup kl. 19.
Torsdag d. 3/2, 10/2 og 17/2 er der træning udendørs i KIF kl. 19.
Lørdag d. 5/2 og 12/2 er der træning udendørs/indendørs i KIF kl. 19.
Uge 8 og fremefter er der træning tirsdag og torsdag kl. 19 i KIF.
Træningskampe:
Foreløbig er der plalagt følgende træningskampe:
(Der kan forekomme ændringer)
26/27-02-2011
Kamp mod Tårup med 2 hold. Kampe spilles muligvis i Oure.
01-03-2011
Kamp mod Stjernen med 1. holdet. Kampen spilles i stjernen på stenmelsbane
05/06-03-2011
Kamp mod Egebjeg med 2 hold. Kampe spilles muligvis i Oure.
12/13-03-2011
Kamp mod Fraugde med 1. holdet.
19/03-2011
Kamp mod Thurø med 2 hold.
26/03-2011
Kamp mod Højby med 2 hold.
Så vidt muligt spilles kampene om lørdagen.

28.03.2010: Begge hold sejrede i sidste test
HOGG 3-4 Kirkeby IF (2-1)
1-1 Selvmål
2-2 Rune Rasmussen
2-3 Carsten "Cassi" Pedersen
2-4 Rune Rasmussen
I en meget rodet kamp, på en dårlig og lille bane, burde Kirkeby-mandskabet have vundet større, men det blev da trods alt til en sejr. Lars Weber leverede to hjørnesparks assister og Bo Pedersen en enkelt.
Klubbens 2.hold vandt 5-3 hvor Jón Pedersen og Jens Vestergaard lavede hver to mål.
26.03.2010: Begge hold til Hesselager
Både klubbens 1.hold og 2.hold skal til Hesselager skole for, at møde HOOGs ditto lørdag. 1.holdet ligger ud kl. 13.30.
Klubbens 1.hold spiller traditionelt tætte kampe imod HOGG, så der er lagt op til en spændende og tæt dyst.

19.03.2010: Kamp på Thurø
Klubbens 1.hold skal lørdag kl. 13.30 møde Thurø BK som fører Serie 2.

13.03.2010: Sejr over Kværndrup
En stærk defensiv lagde fundamentet for en 1-0 sejr over Kværndrup, sejren kunne godt have været større, og klubbens 1.hold var klart tættere på et 2-0 mål end modstanderen var på en udligning, det hele skabt af stærkt defensivt arbejde.
Kirkeby IF 1-0 Kværndrup BK (0-0)
1-0 Jesper Bønnelykke
Jesper Bønnelykkes mål kom efter en lang aflevering fra Bo Pedersen, som målmanden når lige før Jesper, dog presser KIF-angriberen (som generelt spillede en flot kamp) keeperen til at sparke den ind på ham, hvilket resulterede i at bolden gled i kassen.
Klubbens 2.hold var også i aktion og slog Gislevs 1.hold fra Serie 3 med cifrene 4-1. Målene blev leveret af Thomas West, Tore Rasmussen, Morten Weber og Mads Bechsgaard. Assisterne blev leveret af Rasmus "Gugge" Foged 2 og hver en af Bjørn "Købmand" Christensen og Mads Bechsgaard.
12.03.2010: Tid til fjerde træningskamp - Kværndrup venter
Klubbens 1.hold skal fortsætte de gode takter når de Kværndrup BK, som holdet traditionelt har det svært med. Så derfor er der lagt op til en god og tæt kamp imod Serie 2-mandskabet.
Kampen spilles på kunstofbanen i Oure kl. 11.00.
2.holdet spiller kl. 9.00 imod Gislev på samme destination.

07.03.2010: Mange mål imod BK Sydlangeland
Kirkeby IF spillede en godkendt kamp imod BK Sydlangeland, som er placeret som nr. 4 i Serie 2.
Kirkeby IF 5-2 BK Sydlangeland (3-1)
1-0 Peter From-Hansen
2-0 Jens Vestergaard
3-1 Bo Pedersen
4-2 Rune Rasmussen
5-2 Andy Buxbom
Klubbens 1.hold var kampen igennem spilstyrende, bortset fra en kort periode i anden halvleg, som BK Sydlangeland også brugte på at komme på 2-3 og derved skabe en smule spænding i kampen. Dog skal det siges, at KIF-sejren godt kunne have været større.
Målet til 1-0 kom efter forarbejde af Andy Buxbom, mens 2-0 målets assist blev leveret af Peter From-Hansen. Målet til 3-1 kom efter et hjørnespark fra Lars Weber, og ligeså gjorde 4-2 målet. 5-2 målet kom efter en stikning fra Jesper Bonde.
Klubbens 2.hold var også i aktion, og spillede spillemæssigt en helt okay kamp imod et blandet Rudkøbing-hold, som bestod af et halvt Serie 2-hold og resten fra klubbens to andre hold. Det blev til et 7-2 nederlag, forskellen imellem de to hold var dog langt fra fem mål. Kirkebys mål blev sat ind af Kristoffer Lautrup og Heng, assisterne blev leveret af Lars From-Hansen og Søren Rueløkke.

28.02.2010: Sejr over Stjernen
Kirkeby IF spillede ikke prangende imod et Stjernen-hold, som tilgengæld viste flot niveau på trods af Serie 3-status.
Kirkeby IF 3-1 Stjernen BK (1-1)
1-0 Andy Buxbom
2-1 Jacob Johansen
3-1 Jacob Johansen
Kampen var generelt lige i første halvleg, hvor Kirkeby tillod sig, at lave alt for mange fejl, spillet blev dog bedre i 2.halvleg, hvor Kirkeby også fik sat sig lidt mere på kampen, og derfor også fik produceret en del store chancer. Assisterne til målene blev leveret af Peter From-Hansen og Lars Bechsgaard.

20.02.2010: Klubbens 1.hold lagde ud med sejr
Kirkeby IFs 1.hold lagde ud med sejr i sæsonens første kamp, da det blev til en 3-2 sejr over Serie 1-konkurrenterne fra Horne, som dog virkede afbudsramte. Generelt var KIF bedst kampen igennem, og tillod sig, at brænde flere store chancer. Horne scorede 2 frisparksmål, og tilspillede sig derudover kun en enkelt målchance.
Kirkeby IF 3-2 Horne f.Sp (1-1)
1-0 Jacob Johansen
2-2 Lars Bechsgaard 3-2 Jacob Johansen
Kirkeby kom foran da Jacob Johansen flot sparkede et frispark fra kanten af feltet ind, som var blevet begået imod Peter From-Hansen. Lars Bechsgaard udlignede Hornes ufortjente 2-1 føring med en perle, da han fra en spids vinkel flot lagde bolden i mål, efter oplæg af Jacob Johansen. Jacob Johansen var igen i fokus med en sen sejrscoring, da han blev spillet fri af Andy Buxbom, som gjorde et flot indhop.
Til kampen var følgende spillere udtaget:
Leslie Andersen
Søren Andersen
Steffen Frederiksen
Tobias Kolhorn
Carsten "Cassi" Pedersen
Lars Weber
Jacob Johansen
Peter From-Hansen
Jens Vestergaard
Lars Bechsgaard
Martin Eriksen
Bo Pedersen
Rune Rasmussen
Andy Buxbom
Emil "Købmand" Christensen
19.02.2010: Første kamp i 2010
Nu begynder fodboldåret 2010, og Kirkeby IFs 1.hold har sat sig en målsætning, og den målsætning betyder, at spillerne og træner Kim Jensen har givet håndslag på, at give den fuld gas i opstarten med benhård træning. Efter nogle gode, men hårde opstartstræningspas, er holdet nu nået til 2010s første kamp, træningskampen imod Horne f.Sp.
Kampen spilles i Oure kl. 15.00 på kunstofbanen, så sneen skulle ikke være noget problem. Så kig forbi og støt Kirkeby IFs 1.hold - et hold med en mission.

03.02.2010: Stem på de lokale drenge
Nu er det store adwardshow på Ligabold.dk gået igang, og i forbindelse med det, er der nomineret to Kirkeby-spillere, henholdsvis målmand Leslie Andersen i kategorien "Årets målmand" og midtbanespiller Peter From-Hansen i kategorien "Årets spiller".
Der kan stemmes ved, at klikke her. Man behøver ikke stemme i alle kategorier, og kan således vælge "kun", at stemme på de to Kirkeby-drenge. Man vælger først hvilken række man vil stemme i, i feltet "Vælg række du vil stemme her:" og i det felt vælger du "Fyn Serie 1, Pulje 1", og du kan derefter stemme på KIF-spillerne.
For at stemme skal du dog oprette en bruger, hvilket du kan i det grå felt i højre side i toppen af siden, under feltet "Mit Ligabold". Det tager ikke lang tid, at oprette en bruger, og det er helt gratis, og der er ingen forpligtigelser mht. det, og man slipper helt for mails og lignende, da det ikke hører med til det. Så der er ingen hage ved det, man støtter bare de lokale KIF-drenge.
Der kan stemmes i kategorierne på bestemte datoer, og man kan pr. bruger stemme en gang pr. dato, se datoerne herunder:
Årets målmand: 3/2, 4/2, 8/2, 15/2 og 21/2.
Årets spiller: 3/2, 7/2, 13/2, 20/2 og 21/2.
Afgiv din stemme, enhver stemme kan gøre en forskel, og støtte KIF igennem dens nominerede.

22.12.2009: Årets mest forløsende mål
Årets mest forløsende mål - Uffe Danekilde for scoringen imod Munkebo
Begrundelse: Uffe headede med sit flotte hovedstødsmål imod Munkebo de første tre point ind på Kirkebys Serie 1-konto, og det endda på udebane imod topholdet fra Munkebo. Derfor er netop dette mål årets mest forløsende.
21.12.2009: Årets positive overraskelse
Årets positive overraskelse - U/21-holdet
Begrundelse: At klubbens U/21-hold igen formår, at vinde deres række er imponerende. Der sker noget specielt når klubbens yngste seniorer samles på det hold. Den mest imponerende sejr i efteråret var over Søhus/Stige, som ellers stillede op med et hold, som der blandt andet talte et par Albanisseriespillere.
20.12.2009: Årets KIF-fan
Årets KIF-fan - Felix Mogens Andersen
Begrundelse: Felix er altid (næsten) at finde under samtlige KIF-kampe der finder sted på hjemmebane, og følger klubbens 1.hold i tykt og tyndt, både ude og hjemme. Samtidig ved Felix alt om spillernes tilstand nærmest før de selv ved det.
18.12.2009: Årets optur
Årets optur - 1.holdets 8-0 sejr over BBB
Begrundelse: Hvem havde drømt om, at man nogensinde skulle vinde 8-0 i en oprykningskamp? En helt igennem sublim præstation af klubbens 1.hold sikrede denne afklapsning af BBB hjemme. Måske blev et af de mest legendariske KIF-resultater skabt den sommeraften. I denne kategori skal 3.holdets 15-0 sejr over Stenstrups 2.hold også nævnes.
17.12.2009: Årets nedtur
Årets nedtur - 2.holdets 5-1 nederlag til Stenstrup
Begrundelse: Det var godt nok vores 2.hold imod Stenstrups 1.hold, men når et Kirkeby-mandskab taber til et Stenstrup-mandskaber så svirrer det stadig. Specielt når nederlaget er på så store cifre, og specielt eftersom vores 2.hold spillede 0-0 med dem i forårssæsonen og efterfølgende vandt 1-0 til sommerfesten.
16.12.2009: Årets jubelscene
Årets jubelscene - Morten Weber/Emil "Købmand" i efteråret mod SfB
Begrundelse: Da Morten Weber med en sen scoring til stillingen 4-3 afgør efterårets kamp imod SfB, sprinter han afsted alt imens han laver flyveren med armene, efterfulgt af en forpustet, men pegende Emil "Købmand", som løber lige hælene på Weber. Da Emil når helt op til Weber, vælger han i alt glædesrusen, at placere et ordentligt smækkys på kinden af borgmestersønnen. Se det er hvad man kalder en jubelscene.
15.12.2009: Årets mest ærgelige skade
Årets mest ærgelige skade - Jan "Aase" Møller i kampen imod Fåborg
Begrundelse: I aller første kamp i Serie 1-sæsonen, lander Jan uheldigt og springer akillessenen i faldet, hvilket sender ham ud i lang tid. Rigtig ærgeligt for klubbens 1.hold og ikke mindst Jan selv. Jan havde op til sæsonen tilspillet sig en vigtig rolle på 1.holdet og han var samtidig i sit livs form. Det går dog fremad med ham, og vi glæder os alle sammen til, at se ham på fodboldbanen igen.
14.12.2009: Årets fighter
Årets fighter - Leslie Andersen for kampen imod Kildemosen
Begrundelse: Under 1.holdets kamp i Kildemosen, får Leslie slået sin skulder af led, men efter at have fået den sat på plads står han videre, desværre går den af led igen og Leslie må derfor udgå. Det er dog rigtig hård kost, at fighter videre selvom ens skulder lige er gået af led.
13.12.2009: Årets hattrick
Årets hattrick - Jesper Andersen imod BBB
Begrundelse: Jesper Andersens mindeværdige hattrick på 25 minutter til stillingen 3-0 i første oprykningskamp imod BBB, var i høj grad med til, at sende odenseklubben helt ned i kuldkælderen, og en stor faktor i KIFs smadrende storsejr. At hattricket blev sat ind fra en position som venstre midtbane gør ikke præstationen mindre.
12.12.2009: Årets udvisning
Årets udvisning - Jacob Johansen i efterårets kamp imod KR70
Begrundelse: I 1.holdets kamp imod KR70, var kampens dommer så dårlig og hjemmebane favoritiserende, at de fleste aldrig havde set lignende. Det kom dog stadigvæk som lidt af en overraskelse, at det skulle være en af holdets mest rolig og erfarne spillere, som skulle fortælle ham det. Jacob Johansen havde nemlig fået nok, og da der - for gud ved hvilken gang - blev dømt et skævt frispark imod Kirkeby-mandskabet, fik Jacob nok og sagde iskoldt til dommeren ,,Du er dog nok den værste dommer jeg NOGENSINDE har haft, og du kan bare give mig det andet gule kort'', da dommeren efterfølgeden spurgte ,,Mener du det?'', svarede Jacob køligt og kort ,,Ja, det gør jeg'', hvorefter han blev præsenteret for sit andet gule kort. At Jacob så alligevel ikke kunne spille weekenden efter, var måske også lidt med i den rutinerede spillers beregninger.
11.12.2009: Årets værste advarsel
Årets værste advarsel - Steffen Frederiksen i efterårets kamp mod Ringe
Begrundelse: Steffen havde kun været på banen i ganske kort tid i efterårets kamp mod Ringe før, at han følte der blev begået et frispark imod ham, hvorefter han falder til jorden, og tydeligt slår bolden væk med hånden. For lige at sætte prikken over i'et, vælger han imens han udfører hele akten, at udbryde højtlydte lyde, således alle har opmærksomheden rettet imod ham. Dommeren vælger at kvittere med et gult kort, og Steffen må efter at have været på banen i kun godt 5 minutter, tage plads i udskiftningsboksen de næste 10.
Imorgen kan du se hvem der har "overgået" Steffen, og får prisen for årets værste udvisning.

29.11.2009: Julekalender/konkurrence i December
Der vil som tidligere offentliggjort være en konkurrence i december måned på klubbens hjemmeside. Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på, at du skal skrive dit bud på hvem eller hvad der har fortjent følgende betegnelser til from7@hotmail.com:
- Årets værste advarsel
- Årets udvisning/kommentar
- Årets hattrick
- Årets fighter
- Årets mest ærgelige skade
- Årets jubelscene
- Årets nedtur
- Årets optur
- Årets KIF-fan
- Årets positive overraskelse
- Årets mest forløsende mål
- Årets mål
Der kan deltages indtil d. 10. december, og så vil svarene komme på siden i de efterfølgende dage. Der vil være præmie til de 5 med flest rigtige svar, og vinderne vil blive offentliggjort på hjemmesiden. Husk at deltag, det tager kun 2 min.
Præmierne er som følger:
1. præmie: 280 kr. gavekort til KIFs kantine (svarende til 1 kasse øl)
2. præmie: 150 kr. gavekort til KIFs kantine
3. præmie: 75 kr. gavekort til KIFs kantine
4. præmie: En smart Carlsberg t-shirt
5. præmie: Et styk badehåndklæde

09.08.2009: Fine træningsresultater
Klubbens 1.hold spillede lørdag placeringskampe til Horne Cup, hvor de vandt begge kampe, hvilket betød en samlet 5.plads.
Kirkeby IF 2-0 Krarup/Espe
1-0 Jan "Aase" Møller
2-0 Emil "Købmand" Christensen
Kirkeby mødte et ret afbudsramt Krarup/Espe-hold, hvilket også betød at de grønblusede dominerede den 40 minutter lange kamp fra start til slut. Udover en enkelt stor chance, som Leslie Andersen flot tog sig af i målet, så var det klart Kirkeby der var det mest chanceskabende og initiativrige hold. Assisterne til målene som begge var rigtig gode, blev leveret af Emil "Købmand" og Lars Bechsgaard.
Kirkeby IF 1-0 FC Broby
Kirkeby kom igen bedst fra start, og Jan "Aase" Møller scorede dagens andet mål, da han udnyttede en dårlig tilbagelægning fra Brobys venstreback til, at prikke bolden forbi keeperen, hvilket også blev kampens eneste scoring.
Generelt en resultat og også primært spillemæssigt god træningsdag for Kirkeby IF.

01.08.2009: BBB fik endnu engang bank
Kirkeby IF 10-1 BBB (2-0)
1-0 Peter From-Hansen
2-0 Uffe Danekilde
3-0 Uffe Danekilde
4-0 Andy Buxbom
5-0 Uffe Danekilde
6-0 Andy Buxbom
7-0 Tobias Kolhorn
8-0 Andy Buxbom
9-1 Andy Buxbom
10-1 Tobias Kolhorn
Kampen startede forholdsvis lige, men det var Kirkeby IF der kom foran, og derefter var de grønblusede det bedste hold på banen. Der stod dog kun 2-0 ved halvleg, men det skal dog siges, at BBB også havde haft et par halve chancer, som 1.holdets keeper Leslie Andersen flot tog sig af.
I 2.halvleg kørte KIF bogstavelig talt BBB direkte over, og derfor blev det endnu engang til en storsejr til Kirkeby. Assisterne i kampen blev leveret af Jan "Aase" Møller og Andy Buxbom 2 og og hver en af Jens Vestergaard, Bo Pedersen, Uffe Danekilde og Peter From-Hansen.

26.07.2009: Endnu engang et uafgjort resultat imod Fynsserie-hold
Lørdag eftermiddag spillede Kirkeby for anden gang denne sommer, uafgjort 0-0 imod et Fynsseriehold, denne gang var det Tåsinge fB der bød op til dans. Det blev en kamp som aldrig blev velspillet, og som bar præg af, at det var første træningskamp op til den nye sæson for begge hold. Generelt var det en kamp uden de store chancer, så derfor var resultatet 0-0 meget sigende.
Kampen gav debu til de to 1.års ynglinge spillere Lars From-Hansen og Andy Buxbom, og et comeback til Martin Eriksen.
Følgende 14 mand blev brugt i kampen:
Søren Andersen
Lars Weber
Jacob Johansen
Tobias Kolhorn
Lars Bechsgaard
Carsten "Cassi" Pedersen
Bo Pedersen
Peter From-Hansen
Uffe Danekilde
Emil "Købmand" Christensen
Morten Weber
Lars From-Hansen
Martin Eriksen
Andy Buxbom

23.07.2009: Første træningskamp finder sted på Tåsinge
Klubbens 1.hold spiller lørdag kl. 15.00 sæsonens første træningskamp, når holdet møder Tåsinge fB's Fynsseriehold på Tåsinge. Dermed får holdet en god styrkeprøve ovenpå kun en uges træning, så det er et hold der skal være oppe på mærkerne lørdag.

02.06.2009: KIF spillede uafgjort mod Tveds Fynsseriehold
Klubbens 1.hold spillede i forbindelse med sommerfestugen en kamp imod Tved BKs Fynsseriemandskab, og efter en god og intens kamp, kunne dommeren fløjte af ved stillingen 0-0. Det blev en kamp hvor Tved havde det meste spil, men hvor KIF kom frem til de største chancer, bl.a. havde Uffe Danekilde et forsøg på indersiden af stolpen.
Klubbens 2.hold var også i aktion imod Stenstrups 1.hold, hvor det blev til en flot 1-0 sejr på mål af Jonas Justesen, efter oplæg af Jens Vestergaard.

29.03.2009: KIF slog Højby igen
Kirkeby IFs Serie 2-hold tog imod Højbys ditto. Det var anden gang i optakten, at de to hold mødtes, og for anden gang blev det til en KIF-sejr. I første opgør blev det til en 3-1 sejr, og denne gang blev sejren endnu større.
Kirkeby IF 4-1 Højby S & G (3-1) 1-0 Jan "Aase" Møller 2-1 Morten Weber
3-1 Morten Weber
4-1 Carsten "Cassi" Pedersen
1-0 målet kom efter en god frispilning af Stig Frederiksen, hvor Jan "Aase" Møller bliver sendt afsted i dybden. Derefter fik Højby fortjent udlignet, eftersom de startede kampen bedst. Efterfølgende tog Kirkeby teten i kampen, og den nye angrebskonstallation Morten Weber-Jan "Aase" overtog showet. Jan "Aase" spiller således Morten Weber godt fri to gange, hvor især det sidste mål var bemærkelsesværdigt. Morten Weber drejer således flot bolden i nettet. Derved kunne KIF gå til halvleg foran 3-1.
I 2.halvleg stod der KIF på det meste, og det var derfor også fuldt fortjent, at kaptajn Carsten "Cassi" Pedersen, lukker og slukker kampen efter et mønsterangreb af KIF, der til sidst ender med, at Daniel Jensen spiller bolden skråt bagud til Carsten "Cassi" som fra distancen placerer bolden ind i nettet, med en følt inderside. KIF var efterfølgende tættere på 5-1 målet, end Højby var på en reduceringen, men kampens resultat forblev 4-1.
Dermed kan holdet gå ind til næste weekends sæsonstart, og det meget vigtige opgør mod Rudkøbing med en succesoplevelse i benene.

27.03.2009: KIF møder Højby igen
Kirkeby spiller lørdag deres sidste træningskamp, inden det for alvor går løs i den vigtige forårspremiærer imod Rudkøbing BK. Sidste gang holdet mødte Højby, blev det til en 3-1 sejr til KIF der i det opgør var udeholdet. Denne gang spiller KIFs 1.hold hjemme kl. 13.15, og kl. 15.15 mødes klubbens 2.hold og de unge Old Boys.
1.holdet ser således ud til weekenden:
1. Thomas Frøsig
2. Søren Rueløkke
3. Stig Frederiksen
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Daniel Jensen
12. Uffe Danekilde
13. Lars Weber
14. Jacob Johansen
2.holdet stiller således op:
Søren Andersen
Jesper Bonde Larsen, Michael Poulsen, Jan "Josh" Rasmussen, Steffen Frederiksen
Kristoffer Lautrup, Rune Rasmussen, Kenneth "Pis" Larsen, Jens Vestergaard
Morten Hartz, Jesper "Bønne" Bønnelykke
Bænk: Morten "Lab Lab" Jensen, Rasmus "Gugge" Foged, Ricky Hansen

21.03.2009: God træningsdag i Horne
Klubbens 1. -og 2.hold var lørdag eftermiddag i aktion i Horne, og det blev til nogle gode træningskampe. 2.holdet vandt 3-2 over Hornes 2.hold. KIFs 1.hold vandt deres semifinale i mini-turneringen over Brønshøjs Serie 1-hold med 2-0. Målene blev leveret af Uffe Danekilde og Jens Vestergaard, og assisterne af Tobias Kolhorn og Jan "Aase" Møller. I finalen tabte KIF dog til FC Storebælt med ligeledes 2-0, men alt i alt en god træningsdag for holdende.

20.03.2009: Kirkeby deltager i mini-turnering
Både klubbens 1. -og 2.hold spiller lørdag i Horne. 2.holdet spiller imod Hornes ditto, som også er et Serie 3(2)-hold. Klubbens 1.hold deltager i en mini-turnering, som udover Kirkeby også har deltagelse af Brønshøj (S1), Horne (S1) og FC Storebælt. Turneringen bliver spillet som en cup, så vinderne møder hinanden, og ligeså med taberne. Kirkeby spiller imod Brønshøj.
Til kampen har Kim Jensen valgt følgende 13 mand:
1. Thomas Frøsig
2. Søren Rueløkke
3.
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Daniel Jensen
12. Uffe Danekilde
13. Jens Vestergaard
14. Jacob Johansen
2.holdet har følgende trup: Leslie Andersen, Jan "Josh" Rasmussen, Steffen Frederiksen, Jesper Bonde Larsen, Bjørn "Købmand" Christensen, Martin Juul, Rune Rasmussen, Kenneth "Pis" Larsen, Thomas West, Jesper "Bønne" Bønnelykke, Søren Andersen, Michael Poulsen, Kasper "Kalle" Pedersen, Jón Pedersen og Morten "Lab Lab" Jensen.

17.03.2009: Kirkebys U/21s slog Oure stort
Kirkebys U/21-hold slog mandag aften Oure, efter en kamp hvor de unge Kirkeby-drenge igen viste rigtig godt spil.
Oure 0-4 Kirkeby IF U/21 (0-2)
0-1 Jón Pedersen
0-2 Tobias Kolhorn
0-3 Jón Pedersen
0-4 Kristoffer Lautrup
Kirkeby IF startede kampen klart bedst, og de fik også lagt et godt tryk på Oure-mandskabet, hvilket gav pote efter ca. 10 min. da Jesper Andersen flot finder Jón Pedersen inde foran mål, og sidstnævnte ligger den i kassen via reposten på sit første forsøg. Kirkeby fortsatte efter målet det høje pres, og fik lagt et godt tryk på Oure. Det var også Kirkeby der var farligst, og derfor var det fuldt fortjent, at holdet kom foran 2-0 efter ca. 25 min. Peter From-Hansen spiller bande med først Jesper Andersen, og derefter Jón Pedersen, hvorefter han finder Tobias Kolhorn (som i dagens anledning var rykket op på venstrekanten) og han kvitterede med, at lægge bolden ind over Oure-målmanden. Efter scoringen kom Oure bedre med i kampen, men det var stadig med KIF som det chanceskabende hold. Der skete dog ikke yderligere, og holdende gik til pause, med stillingen 2-0 til Kirkeby.
Oure lagde bedst ud i 2.halvleg, og fik bedre fat midt på banen. De formåede dog ikke, at spille sig frem til det store, udover nogle sporadiske forsøg fra kanten af feltet. Kirkeby lukker og slukker derfor kampen efter en kontra i det 60. minut, da Kristoffer Lautrup finder Peter From-Hansen i dybden, som efterfølgende finder en fri Jón Pedersen inde foran mål, som kvittere med en sikker scoring. Derefter stod der igen Kirkeby på kampen, og holdet kørte godt rundt med bolden, inden Kristoffer Lautrup lukkede og slukkede aftenens forstilling med et godt mål til 4-0. Lars Bechsgaard spiller Kristoffer Lautrup fri i højresiden, med en sublim stikning, og Kristoffer smider sikkert bolden i nettet med indersiden på hans venstreben.
Så igen en flot præstation af Kirkebys unge drenge.

14.03.2009: Kirkeby tabte tæst dyst
Kirkeby IF tabte lørdag igen efter en tæt dyst, hvor der også igen kunne argumenteres for, at de grønblusede var bedst. Efter 0-0 hele vejen igennem en kamp, som KIF havde flest chancer i, scorede Allested med 5 minutter igen, hvilket var en noget bitter pille, at sluge for Kirkeby.
Holdet stillede således op: Søren Andersen Søren Rueløkke, Morten Weber, Jacob Johansen, Lars Bechsgaard
Peter From-Hansen, Carsten "Cassi" Pedersen, Daniel Jensen, Jens Vestergaard
Emil "Købmand" Christensen, Jan "Aase" Møller
Bænk: Tobias Kolhorn, Uffe Danekilde, Stig Frederiksen.
Klubbens 2.hold var også i aktion, og de spillede 3-3, også efter en tæt dyst. Især Jesper Bønnelykke markerede sig godt i den kamp, da han scorede alle Kirkebys 3 mål.

13.03.2009: Træningskampe i Allested
Lørdag spiller klubbens 1. -og 2.hold træningskampe i Allested mod klubbens ligeledes 1. -og 2.hold. 1.holdende mødes kl. 13.15, mens 2.holdende spiller kl. 15.15.
For vores 1.hold er der tale om en spændende kamp, da Allested ligeledes frister en tilværelse som nr. 1 i Serie 2, bare i en anden pulje. Efter en god kamp mod Thurø, skal 1.holdet forsøge at fortsætte de gode takter, og følgende spillere er udvalgt til den opgave: 1. Søren Andersen 2. Søren Rueløkke 3. Stig Frederiksen
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jens Vestergaard
10. Jan "Aase" Møller
11. Daniel Jensen
12. Uffe Danekilde
13. Emil "Købmand" Christensen
14. Jacob Johansen
2.holdet har vundet alle deres træningskampe indtil videre, og de skal forsøge, at fortsætte de gode takter. 2.holds trænerteamet har valgt følgende opstilling til den kamp:
Jimmi "Hal" Nielsen
Jesper Bonde Larsen, Steffen Frederiksen, Jan "Josh" Rasmussen, Morten "Lab Lab" Jensen
Kenneth "Pis" Larsen, Rune Rasmussen, Jesper "Bønne" Bønnelykke, Ricky Hansen
Thomas West, Kristoffer Lautrup
Bænk: Kasper "Kalle" Pedersen, Sebastian Sparre

12.03.2009: 1.holdet tabte tæt dyst til Thurø
Thurø BK 1-0 Kirkeby IF (1-0)
Torsdag aften spillede klubbens 1.hold ude imod Thurøs Serie 1-hold, og den kamp trak hjemmeholdet sig lidt ufortjent sejrsrigt ud af. Kirkeby IF var kampens start mest toneangivende, især chancemæssigt, hvor klubben faktisk også får bolden i kassen, men hvor linievogteren fejlagtigt annullere målet for offside. Jesper Andersen slår ellers en perfekt bold indover til Jan "Aase" Møller, som kan løbe lige ind i den og sætte den i kassen, desværre bliver det dog, som før nævnt, fejlagtigt annulleret. Efterfølgende er KIF igen tæt på, da Carsten "Cassi" Pedersen sender et drøn på indersiden af stolpen, men igen er klubben dog uheldige. Tæt på halvlegsfløjt er det dog i stedet Thurø, som på deres første reelle chance bringer sig i front.
Efter 1-0 ved halvleg, har Kirkeby igen et nærgående forsøg, men desværre bliver det ved det. Så derfor må Kirkeby desværre se sig slået i en kamp, hvor de generelt fik bydt et Serie 1-mandskab rigtig godt op til dans. Faktisk kan man sige, at det var KIF der førte i dansen.

10.03.2009: To gange træningskamp imod Thurø
Torsdag aften kl. 19.00, spiller både 1. -og 2.hold træningskamp imod Thurøs ligeledes 1. -og 2.hold. Thurøs hold er henholdsvis, at finde i Serie 1 og i samme slags Serie 3, som vores 2.hold. Derfor er der lagt op til to udfordrende opgør. 1.holdet spiller på Thurø, mens 2.holdet spiller hjemme.
1.holdet har efterhånden mødt Thurøs 1.hold en del gange, således har de mødt hinanden sidste år i vinterpausen og ligeledes i sommerpausen. I vinterpausen endte kampen 0-0, mens Thurø vandt kampen i sommerpausen med 3-1.
Kim Jensen har valgt følgende hold til kampen:
1. Søren Andersen
2. Søren Rueløkke
3. Stig Frederiksen
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. (måske Morten Weber)
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Daniel Jensen
12. Uffe Danekilde
13. Jens Vestergaard
14. Jacob Johansen
2.holdet ser frem imod en kamp, hvor de med en sejr, kan lave tre på stribe. Således har holdet vundet deres to første træningskampe. Holdet der skal forsøge, at bibeholde den gode stime ser således ud:
Jimmi "Hal" Nielsen
Jesper Bonde Larsen, Steffen Frederiksen, Michael Sørensen, Bjørn Christensen
Martin Juul, Rune Rasmussen, Kenneth "Pis" Larsen, Kristoffer Lautrup
Emil "Købmand" Christensen, Jón Pedersen
Bænk: Jesper "Bønne" Bønnelykke, Kasper "Kalle" Pedersen, Morten "Lab Lab" Jensen.

08.03.2009: Endnu engang dobbeltsejr til 1. -og 2.hold
Højby 1-3 Kirkeby IF (0-0)
0-1 Daniel Jensen
1-2 Jacob Johansen (str.)
1-3 Selvmål
Da klubbens 1. -og 2.hold lørdag spillede imod Højby i Nr. Broby, hvor holdet var på træningslejr, blev det til to sejre. 2.holdet kørte en sikker 3-1 sejr hjem, i en kamp holdet kunne have vundet større.
1.holdet spillede også en god kamp, hvor de var spilstyrende stort set hele kampen, på nær en 15-minutters periode i 2.halvleg. Efter 0-0 ved halvleg, kom Kirkeby hurtigt foran i 2.halvleg efter et godt gennemspil, hele vejen nede fra midterforsvar Morten Weber op igennem banen, til den sidste tredjedel af banen hvor Jesper Andersen og Jan "Aase" Møller spiller godt sammen, til bolden til sidst ender hos Daniel Jensen der via et par forsøg får lagt bolden i kassen. Højby får dog lidt ufortjent udlignet kort efter, da de straffer en positionsfejl af Kirkeby-spillerne efter eget hjørnespark. Kirkeby kommer dog foran igen med tyve-minutters tid tilbage, da Jacob Johansen scorer på et straffespark begået på Jan "Aase" Møller. Kort tid efter bliver kampen lukket, da Jan "Aase" Møller og Jesper Andersen igen spiller godt sammen, og sidstnævnte sender et knaldhårdt indlæg indover, som en Højby spiller sender ind i eget net. Efterfølgende var Kirkeby fortsat tættere på en 4-1 scoring end Højby var på en reducering, og dermed kan man roligt sige, at KIF fortjent vinder kampen.
Kim Jensen havde valgt at stille således op:
Søren Andersen
Søren Rueløkke, Morten Weber, Jacob Johansen, Tobias Kolhorn
Peter From-Hansen, Carsten "Cassi" Pedersen, Daniel Jensen, Lars Weber
Jesper Andersen, Jan "Aase" Møller
Bænk: Bo Pedersen, Lars Bechsgaard og Uffe Danekilde.

06.03.2009: 1. -og 2.hold møder Højby
Lørdag er der igen to træningskampe på programmet, når KIFs 1. -og 2.hold møder Højby i Nr. Broby. 2.holdet spiller først kl. 13.30, mens 2.holdet spiller kl. 15.15.
For 1.holdets vedkommende er der tale om en god test, da Højby også er placeret som nr. 1, bare i en anden Serie 2. Det Højby-hold som 2.holdet skal op imod er, at finde i samme række som holdet.
1.holdet som Kim Jensen har valgt til kampen ser således ud:
1. Søren Andersen
2. Søren Rueløkke
3. Jacob Johansen
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Bo Pedersen
12. Uffe Danekilde
13. Lars Weber
14. Daniel Jensen
2.holdets starter op som følger:
Michael Sørensen
Jesper Bonde Larsen, Steffen Frederiksen, Jan "Josh" Rasmussen, Bjørn Christensen
Martin Juul, Rune Rasmussen, Jeppe Fjordside, Ricki Hansen
Jens Vestergaard, Jón Pedersen
Bænk: Rasmus "Gugge" Foged, Kasper "Kalle" Pedersen, Morten "Mølby" Pedersen

01.03.2009: Dobbelt sejr over Søllinge
Kirkeby IF 5-3 Søllinge BK (4-1)
1-1 Jesper Andersen
2-1 Morten Weber
3-1 Jan "Aase" Møller
4-1 Daniel Jensen
5-3 Bo Pedersen
Både Kirkebys 1. -og 2.hold slog Søllinges ditto, det blev til en henholdsvis 5-3 og 8-1 sejr. 1.holdet var dog mærkede af den hårde kamp torsdag aften, og overlod derfor alt for meget initiativ til Søllinge mandskabet især i 2.halvleg. Søllinge kom også foran, kort inde i kampen. Kirkeby svarede dog forholdvis hurtigt igen, og udlignede da Bo Pedersen slog en fantastisk bold i dybden til Peter From-Hansen, som finder Jesper Andersen inde midt i feltet, hvorefter Hr. Andersen triller den ind i det tomme net. Efterfølgende letter Kirkebys Air Force, Morten Weber, efter et godt hjørnespark af Jacob Johansen, og header bolden sikkert i nettet. Målet til 3-1 kommer kort efter, da Kirkeby lykkes med et højt pres, og derved vinder bolden nede i det ene hjørne af Søllinges felt. Igen er det Bo Pedersen der har overblikket, da han smækker bolden ind i hovedet på Jan "Aase" Møller, som header bolden i kassen med kort afstand til mål. Det når også, at blive 4-1 før pausen da Daniel Jensen scorer efter godt opspil af Jesper Andersen, der finder ham med en flad aflevering midt i feltet. I det hele taget skød den ene Kirkeby angrebsbølge efter den anden afsted mod Søllinges mål i en 1.halvleg, hvor Kirkeby også kan gå til pause foran med 4-1.
I 2.halvleg begyndte Kirkeby spillerne, at være mærket efter den hårde træningskamp i torsdags mod Oure, og derfor fik Søllinge mere af initiativet. Dog fortsatte Kirkeby med, at skabe chancer og holdet kunne med lidt held godt have bragt sig foran 5-1. Det blev i stedet Søllinge der scorede 2 gange, og derved blev der lagt lidt pres på Kirkeby ved stillingen 4-3. Dog lukkede Kirkeby kort efter definitivt kampen, da Bo Pedersen scorede til 5-3 ved en nedfaldsbold efter et hjørnespark.
1.holdet stillede således op:
Søren Andersen
Lars Bechsgaard, Morten Weber, Jacob Johansen, Tobias Kolhorn
Peter From-Hansen, Lars Weber, Daniel Jensen, Bo Pedersen
Jesper Andersen, Jan "Aase" Møller
Bænk: Søren Rueløkke, Emil "Købmand" Christensen, Carsten "Cassi" Pedersen.
2.holdet vandt 8-1 i en kamp hvor Jón Pedersen bl.a. udmærkede sig ved, at score 4 kasser.

27.02.2009: Optakt til weekendens træningskampe
Både klubbens 1. -og 2.hold skal i weekenden spille kamp på kunstofbanen i Oure, mod Søllinges ditto.
1.holdet kom bedre på sporet i årets anden træningskamp imod Oure, og skal derfor forsøge, at fortsætte fremgangen. 1.holdets modstander Søllinge BK, trænes af den tidligere Krarup/Espe-træner Finn Jørgensen, som Kirkeby har rig kendskab til, gennem deres mange møder med K/E. Søllinges hold skal i år (efter en 3.plads i deres pulje i efteråret) ud og spille om oprykning til Serie 2. Kim Jensen har til kampen valgt følgende 14 mand:
1. Søren Andersen
2. Søren Rueløkke
3. Lars Weber
4. Lars Bechsgaard
5. Tobias Kolhorn
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Carsten "Cassi" Pedersen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Bo Pedersen
12. Daniel Jensen
13. Emil "Købmand" Christensen
14. Jacob Johansen
2.holdet og lørdagens modstander (Søllinges 2.hold) ligger i samme slags række, nemlig i hver sin overlevelse/oprykningsrække til Serie 3. Det er første træningskamp for klubben 2.hold, men det er et rigtig stærkt hold, som tager afsted til opgaven. De stiller op som følger:
Leslie Andersen Steffen Frederiksen, Jan "Josh" Rasmussen, Michael Poulsen, Kenneth "Pis" Larsen
Jeppe Fjordside, Martin Juul Pedersen, Rune Rasmussen, Ricky Hansen
Jens Vestergaard, Jón Pedersen
Bænk: Rasmus "Gugge" Foged, Jesper Bonde Larsen, Morten "Lab Lab" Jensen og Jonas Ejlertsen.
2.holdet spiller først kl. 13.15, mens 1.holdet spiller kl. 15.00.

27.02.2009: Nederlag til stærkt Oure-mandskab
Oure 3-1 Kirkeby IF (2-0)
3-1 Jan "Aase" Møller
Kirkeby IF fik sig en rigtig god træningskamp torsdag aften, da de mødte et Oure-hold primært bestående af deres U/19-eliteafdeling. De unge Oure-spillere kunne bestemt spille fodbold, men på trods af det var KIF-mandskabet fint med. Kampens enlige mål blev sat ind af Jan "Aase" Møller, da han blev spillet fri efter en lang aflevering af Peter From-Hansen.
Kirkeby stillede således op til kampen:
Leslie Andersen
Søren Rueløkke, Morten Weber, Jacob Johansen, Tobias Kolhorn
Jesper Andersen, Peter From-Hansen, Daniel Jensen, Lars Weber, Uffe Danekilde
Jan "Aase" Møller
Bænk: Steffen Frederiksen og Ricky Hansen.

25.02.2009: 1.holdet klar til anden træningskamp
Torsdag d. 26/2 tager Kirkeby IFs 1.hold til Oure, for at spille imod Oures Serie 2-hold på deres kunstofbane. Kirkeby skal forsøge, at revanchere nederlaget til SfB i lørdags, og samtidig med er der mange nye som der bliver prøvet af.
Til kampen har Kim Jensen valgt følgende 13 spillere:
Leslie Andersen
Jacob Johansen
Lars Weber
Søren Rueløkke
Tobias Kolhorn
Peter From-Hansen
Jesper Andersen
Daniel Jensen
Uffe Danekilde
Jan "Aase" Møller
Steffen Frederiksen
Ricky Hansen
Lars Bechsgaard

22.02.2009: 1.holdet tabte på en dårlig 2.halvleg
SfB 5-2 KIF (1-2) 1-1 Jan "Aase" Møller
1-2 Morten Weber
Kirkeby IF fik en dårlig start på træningskampene, da de blev kørt over i 2.halvleg af et blandet SfB-hold. Kirkeby spillede en udemærket første halvleg, hvor de også først fik udlignet, da Daniel Jensen fik sendt Jan "Aase" Møller i dybden, hvor sidstnævnte kvitterede med en scoring. Senere i halvlegen kom holdet foran, da Morten Weber (Kirkebys Air Force) steg til vejrs og headede et godt hjørnespark fra Jacob Johansen op i det ene målhjørne. Det betød at Kirkeby gik til pause foran 2-1.
I 2.halvleg faldt KIF-holdet mere eller mindre sammen, og det betød at Svendborg-mandskabet kunne kombinere sig igennem til 4 scoringer. Ikke det bedste udgangspunkt til sæsonen, men man skal samtidig huske, at det var første træningskamp, og mon ikke at Kim Jensen nok skal få afstemt tropperne i løbet af de næste par træningskampe.
Kirkeby stillede således op:
Søren Andersen
Lars Bechsgaard, Morten Weber, Stig Frederiksen, Lars Weber
Daniel Jensen, Jacob Johansen, Peter From-Hansen, Uffe Danekilde, Bo Pedersen
Jan "Aase" Møller
Bænk: Emil "Købmand" Christensen, Jesper Andersen, Søren Rueløkke.

19.02.2009: Første træningskamp
Kirkeby IFs 1.hold spiller sæsonens første træningskamp imod SfB, som de befinder sig i pulje med i Serie 2. Da de to hold mødtes i turneringen, spillede holdende 0-0 i en kamp der blev præget af stærkt forsvarsspil. Til lørdagens kamp er der tre nye navne i truppen. Der er tale om de to tidligere Stenstrup-spillere Daniel Jensen og Jesper Andersen, og så er der tale om Lars Weber, der igen vil give den fuld gas for klubbens seniorafdeling. Carsten "Cassi" Pedersen sidder over efter en øjenoperation, Tobias Kolhorn er forhindret af skiferie og Jón Pedersen er heller ikke med, i forhold til de sidste kampe i efterårssæsonen. Klubben har haft en god opstart med et gennemsnit på 20-25 mand pr. træning på trods af vind og vejr, så derfor bliver det spændende at se hvordan holdet kan præstere i den første træningskamp.
Kim Jensen har valgt følgende 14 mand til kampen:
1. Søren Andersen
2. Søren Rueløkke
3. Stig Frederiksen
4. Lars Bechsgaard
5. Lars Weber
6. Morten Weber
7. Peter From-Hansen
8. Daniel Jensen
9. Jesper Andersen
10. Jan "Aase" Møller
11. Bo Pedersen
12. Uffe Danekilde
13. Emil "Købmand" Christensen
14. Jacob Johansen

15.02.2009: Vellykket træningstur
Herre Seniors træningstur i Assens, blev til en succesfuld weekend, hvor der blevet trænet godt igennem, og hvor det også blev til en masse gode sociale stunder.
Selve træningsturen lagde ud med, at holdet ankom til vandrehjemmet i Assens fredag ved spisetid, hvor der blev servede en god omgang mad til de sultne fodboldsspillere. Dernæst var der stille og rolig hygge, inden folk gik i seng for, at være klar til den efterfølgende træningsdag.
Om lørdagen trænede Herre Seniorne først i Ebberup Hallen, hvor det blev til konditionstræning samt en masse indendørs fodbold. Efterfølgende blev fodboldspillerne kørt til fodboldklubben TUSAs klublokaler, hvor der var linnet et lækkert bord med lune retter op. Efter frokosten var det så tid til den indbyrdes træningskamp, hvor Hold 1 bestående af: CC, Jørn, Steffen, Josh, Sebbe, Peter, Kenneth, Rune, Uffe og Jan Møller vandt 6-2 over Hold 2. Hold 2 bestod af: Søren A, Søren R, Lars, Weber, Bjørn, Cassi, Gugge, Pagel, Jens og Kristoffer.
Efter fodbolden bowlede de feststemte gutter, hvor der var efterfølgende buffet. Derefter gik turen tilbage til vandrehjemmet, hvor der var øl og hvad der dertil hører. Gugge og Sebbe havde forberedt lidt underholdning, som bød på en konkurrence, hvor de to hold fra den interne træningskamp, igen skulle op imod hinanden. Konkurrencen bestod bl.a. af øldrikning og gæt og grimasser. Denne gang løb Hold 2 med sejren. Resten af aftenen vil vi lade stå tilbage i det uvisse, med prædikatet - hvad der sker i Assens, blir' i Assens.
Tak for en god tur drengerøve... Se billeder fra turen her.

10.02.2009: Træningslejr huskeliste
Lige en sidste reminder inden træningslejren i weekenden:
Alle skal huske sengetøj eller sovepose, med mindre de vil betale 100 kr. for det på vandrehjemmet i Assens.
Derudover skal indendørs fodboldtøj også huskes, da det med de nuværdene forhold udenfor kan være, at der vil være et enkelt træningspas indenfor. Der vil dog stadig blive trænet udenfor min. 1 gang, så husk udendørs fodboldtøj også (selvfølgelig)!!!
Derudover mindes der også lige om, at tilmeldingen til træningslejren er bindende, så hvis man evt. ikke skal med alligevel (selvfølgelig skal alle med) så vil man stadig blive opkrævet de 500 kr.
Vi glæder os til en hyggelig træningsweekend, og husk også lige pungen til lørdag aften, så du kan give en omgang;-)
Sportslige hilsener Fodboldudvalget.

06.02.2009: Jesper Andersen til KIF
Den 21-årige angriber Jesper Andersen, har valgt at skifte Serie 3/4 ud med Serie 2, nærmere betegnet Stenstrup IF ud med Kirkeby IF. Jesper har trods sin unge alder allerede spillet over 100 kampe på Stenstrups 1.hold. Derfor er det en spændende ny tilføjelse til Kim Jensens unge mandskab.
Ligabold.com har fanget angriberen til en snak.
Du har valgt at skifte til Kirkeby IF, hvad er hovedårsagen til dette? Hovedårsagen til skiftet, er at jeg godt kunne tænke mig nogle nye udfordringer, og samtidig kunne jeg godt tænke mig at spille lidt mere seriøst.
Hvad er dine ambitioner med skiftet? Mine ambitioner med skiftet er selvfølgelig, at blive fast mand, og hjælpe KIF til at holde deres flotte førsteplads, så vi kan komme op i Serie 1.
Hvordan ser du frem til, at komme under Kim Jensens vinger? Det bliver spændende at spille under Kim, har hørt mange gode ting om ham. Så håber han kan hjælpe mig med, at blive en bedre spiller.
Hvilke spillere ser du som særligt vigtige på Kirkebys førstehold? Der er jo en helt i særklasse profil på Kirkebys hold, ved navn Peter From-Hansen:-) Jeg ser også de to centrale midtbanespillere Carsten Pedersen og Jacob Johansen som to vigtige spillere for holdet.
Nu bliver det spændende, at følge den unge målfarlige angriber i hans start i Kirkeby.

31.12.2009: Herre Senior opstart
Ikke mindre end 35 mand mødte op til første træning i Kirkeby IF lørdag eftermiddag, hvoraf der også var flere faste spillere der var forhindret af forskellige årsager. Bland fremmødet var der flere nye ansigter bl.a. Jesper Andersen og Daniel Jensen fra Stenstrup, samt Lars Weber som gør comeback, efter at have spillet et par Old Boys år i klubben.
Selve træningen forløb sig med 4 mod 2, efterfulgt af en konditest og blev afsluttet med en mini-turnering. Så alt i alt en god opstart i klubben frem imod en spændende sæson, hvor klubbens førstehold skal forsvare deres førsteplads i Serie 2, Pulje 4, og hvor klubbens øvrige hold skal prøve sig af i oprykningsrækker.

20.01.2009: Træningslejr i Assens
Som nævnt på forsiden vil der i weekenden d. 13.-15. februar være en træningslejr for klubbens Herre Senior-hold. Sidste tilmelding er d. 5. februar, og den skal ske i klubhuset.
Der vil komme en oversigt over program og lignende, når tiden nærmer sig.
Umiddelbart kan det afsløres at overnatningerne sker på et vandrehjem i Assens, og om lørdagen vil der være to træningspas.
Mvh. Fodboldudvalget
|